header image

Rhesus-immunisering

På de røde blodlegemer sidder der flere forskellige stoffer. Nogle af disse stoffer ligger til grund for inddelingen i forskellige blodtypesystemer, hvoraf de mest kendte er AB0-systemet og Rhesus (Rh)-systemet.

 

Rh-systemets mest betydningsfulde faktor kaldes for Rh-faktoren eller D-faktoren (deraf benævnelsen anti-D immunglobulin). Omtrent 85 % af den svenske befolkning har denne faktor og kaldes Rh-positive (Rh+), mens 15 % mangler den og derfor kaldes Rh-negative (Rh-).

 

Hvis en Rh-negativ kvinde er gravid med et Rh-positivt foster (hvilket kan ske, hvis manden er Rh-positiv), kan Rh-faktoren på fosterets blodlegemer stimulere kvindens immunforsvar til at danne antistoffer, som er rettet mod Rh-faktoren. Den gravide kan dermed blive Rh-immuniseret. Det sker primært hen imod slutningen af graviditeten og under fødslen. Ved at tilføre anti-D immunglobulin til den Rh-negative kvinde lige efter fødslen kan immuniseringen forhindres.


Læs mere om Primær immundefekt og Immunmodulation